Retur til forside


Om Y's Men


Y's Men International er, som det officielt udtrykkes: ”et verdensomspændende kammeratskab af personer af enhver tro, som arbejder sammen i gensidig respekt og hengivenhed på basis af Jesu Kristi lære, og som i fælles loyalitet over for Kristelig Forening for Unge Mænd stræber efter gennem aktiv tjeneste at fremskaffe, styrke og yde lederskab, som kan bygge en bedre verden for hele menneskeheden.”


Y's Men har rod i en KFUM-klub (engelsk YMCA) i Toledo, Ohio, USA, stiftet i 1920, og Y'et i det internationale logo er overtaget herfra. Selve bevægelsen er oprettet i 1922. Den første danske Y's Men's Club blev stiftet i 1947 i Aalborg.


De første klubber var kun for mænd, men allerede i 1924 opstod en selvstændig parallelklub for kvinder. Samme år dannedes den første Y's Men's Club uden for Nordamerika, nemlig i Shanghai, Kina.


I dag er der på verdensplan over 1700 klubber, fordelt i 74 lande med omkring 30.000 medlemmer. Y's Men's bevægelsens internationale hovedkvarter ligger i Geneve.


Mange Y's Men's Clubber er fortsat kun for mænd; der findes da i de fleste tilfælde en selvstændig Y's Menette Club for kvinder i samme område. Men flere og flere klubber er for begge køn. Det gælder også for Støvring Y's Men's Club.


Mottoet for den internationale Y's Men's bevægelse er:

To acknowledge the duty that accompanies every righteller i dansk oversættelse: ”At vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret”.

Støvring Y's Men's Club har som sit eget motto valgt det mere mundrette: ”Et fællesskab til hjælp for andre”.


Y's Men's klubberne arbejder for at indsamle penge til ungdomsorganisationer samt internationalt arbejde.

Derudover har vi et godt socialt fællesskab.


Retur til forside